At indrette sit badeværelse kan være svært. Både hvis du skal indrette dit nuværende badeværelse anderledes eller hvis du skal til at bygge dit eget badeværelse fra bunden kan det være svært at finde noget uden den rigtige inspiration. Derfor får du her nogle ideer og tanker du kan tage med ud i dit fremtidige badeværelsestænkearbejde:

Sænket loft med LED-spots

At kalde ideen her for ny ville nok være en overdrivelse af de helt store. Faktisk har sænkede badeværelseslofter med indbyggede LED-spots været et kæmpe hit siden LED-spots for alvor blev tilgængelige. Men det ændrer ikke ved at ideen er super god, og derfor selvfølgelig også skal med her.

Det man går efter med det sænkede loft er at gøre badeværelset lidt mindre og lidt mere eksklusivt. Især i de ældre københavnerlejligheder er loftet i badeværelset højt (det har man valgt dengang man ikke havde så gode udluftningsmetoder sådan at badeværelset ikke blev plastret til med damp), og det kan give et lidt mere hyggeligt miljø hvis man sænker loftet lidt. De ældre badeværelser har også den udfordring at cisterner og rør tit er synlige højt på væggen. Dette er ikke så kønt, og ved at sænke loftet kan man på en nem og simpel måde skjule meget af dette.

Der er et par ting man skal huske hvis man vælger at sænke loftet. For det første skal man lige læse reglerne godt igennem hvis man bor i en andelsbolig eller ejerforening, det kan være der er nogle specielle regler man skal overholde når man laver den slags arbejde.

Når det kommer til pærerne af LED er der to ting mans skal være opmærksom på. For det første skal man sørge for at købe de rigtige med de rigtige kabler, sådan at de ikke afgiver for meget varme, da det kan føre til ildebrand. Og så skal man sørge for at det er en autoriseret elektriker der laver arbejdet, både fordi det er lovpligtigt, men også for, som nævnt før, at sikre mod brand.

Sidst men ikke mindst skal du sørge for at bruge vådrumsgips til at sænke loftet, og vådrumssikre grundigt bagefter – hyr evt. en professionel til dette også.

Farve på væggene

Siden 00’erne har mantraet været fliser fliser fliser når det kom til badeværelser. Fliser på gulvet, og fliser på væggene. Gerne sådan nogle sorte eller hvide blanke nogen. Men nu er en ny trend på vej, og det kan være du skal være med på den. Det er farver på væggene. Man kan nemlig sagtens male på badeværelset så længe man bruger vådrumsmaling, og det begynder flere og flere at benytte sig af. Det kan være en farve på den ene væg, eller mønstre rundt omkring, det kan man se mange billeder af rundt omkring på nettet. Det vigtige ved forslaget her er bare at komme lidt væk fra det med fliser.

Få et bidet

Hvis du har plads til det og gerne vil være lidt moderne kan du overveje at få lagt et bidet ind på badeværelset. Det kræver lidt tilvænning (og for nogens vedkommende også en del overtagelse) at bruge det første gang, men det er både mere hygiejnisk og mere økonomisk i brug end toiletpapir. Og så er det altid en god samtalestarter når der er gæster på besøg (selvom emnet måske er lidt for personligt for nogen). Det kan dog være en god ide at prøve et bidet et par gange først for at se om det er noget for en inden man investerer i det selv.

Find selv mere inspiration

Der findes masser af hjemmesider på nettet der kan give god badeværelse inspiration, det er bare om at komme i gang med at finde dem. Søg f.eks. på Google efter badeværelse inspiration eller efter lister over top 10 seje badeværelsesideer, og så kan du hurtigt finde information til mange mange timers surfen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *