Der laves ikke egentlige statistikker over antallet af kørestolsbrugere i Danmark, men Det Centrale Handicapråd estimerer, at tallet ligger omkring 50.000. Samtidigt er alle enige om, at tallet over de kommende år kun vil gå én vej, nemlig opad.

Antallet af handicappede er egentligt nogenlunde stabilt – særligt fordi den konstante udvikling indenfor sundhedssektoren betyder, at vi er blevet bedre til både at opdage og behandle sygdomme. Dén udvikling betyder imidlertid, at vi lever længere og længere, og derfor har vi i Danmark flere ældre end nogensinde før.

Tal fra Danmarks Statistik viser endvidere, at antallet af ældre vil fortsætte med at stige – og hvis du som butiksejer er lidt på forkant med udviklingen kan du gøre det til en konkurrence-parameter.

Hvor tilgængelig er din butik for folk med en funktionsnedsættelse?

Når udviklingen er som vi kort har skitseret ovenfor betyder det, at der bliver flere og flere der gør brug af forskellige mobilitetshjælpemidler såsom stokke, rollatorer eller som sidder i kørestol. Om bare 10 år udgør de en noget større andel i dag – faktisk så meget at de går hen og bliver til en attraktiv kundegruppe. Og ikke bare for butikker som http://www.livetsomsenior.dk/ der sælger senior-udstyr, men for alle butikker.

Derfor bør du nøje overveje hvor tilgængelig din butik er. Kan en person der sidder i kørestol f.eks. komme ind i butikken? Og hvis ja, kan vedkommende så rent faktisk også komme rundt i forretningen og se hvad du sælger? Ellers bør du måske lave nogle tilpasninger, så du kan få del i disse kunders forbrug.

En kørestolsrampe kan gøre en stor forskel

Mange af de butikker der ligger rundt om i landets gågader har ofte en enkelt trin eller to op til butikken. Set i forhold til de massive vandmængder der af og til kommer er det en fordel, men det gør samtidigt butikken helt utilgængelig for kørestolsbrugere.

Derfor vil mange butikker hurtigt kunne tjene en kørestolsrampe hjem igen alene i ekstra omsætning, fordi deres butik nu pludseligt kan modtage kunder der sidder i kørestol. Der findes mange typer kørestolsramper, men til en butik vil man normalt vælge en transportabel handicaprampe. Prisen afhænger af længden, men er højdeforskellen 20 cm eller derunder kan man nøjes med en kørestolsrampe til 1.200 kroner (ekskl. moms).

Fordi det kun er de færreste butiksejere der tænker tilgængelighed for ældre og handicappede ind i deres koncept er alene det at have ramper til kørestole liggende noget, som kan gøre en ret stor forskel for helt almindelige butikker.

Har du dørtrin inde i butikken?

Når først du har givet kunderne adgang til din forretning med en kørestolsrampe kommer så det næste – nemlig, at det også skal være nemt at komme rundt inde i butikken. Her skal du særligt tænke over om der er plads nok mellem reolerne. En kørestol har ofte en totalbredde på 65 til 70 cm. Udover bredden skal du være opmærksom på, at dørtrin og andre småting – som for dig slet ikke er nogen udfordring – for en kørestolsbruger kan være en enorm forhindring. Derfor kan du overveje at købe ramper til dørtrin, som helt udligner dem. Det kan enten være ramper der ligger der fast, eller ramper som du ligger frem efter behov.

Der er desuden en positiv sidegevinst ved den type ramper – nemlig at man ikke selv snubler over trinene, og at det bliver lettere at komme rundt med f.eks. en sækkevogn, når der skal fyldes varer op i butikken.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *