Anna på 24 år studerer dagligt økonomi på BSS i Aarhus, men hendes virkelige passion foregår, når alle lektierne er læst og opgaverne afleveret. Anna har sin egen blog om mad, hvor hun kreerer sunde, velsmagende og anderledes retter, som hendes følgere spændt venter på at gøre efter. Det er to et halvt år siden, Anna startede madbloggen, og hendes følgere er strømmet stødt til lige siden. Det første år gjorde hun det bare for sjov, men efter at hun anskaffede sig et professionelt spejlreflekskamera til at fotografere sine smukke retter med, eksploderede opmærksomheden om Annas blog. ”Fra den ene dag til den anden kunne antallet af følgere stige med mellem 50 og 100 personer”, fortæller Anna.

Det rette kamera gjorde forskellen

Det første år, Anna lagde opskrifter ud på sin blog, brugte hun billeder taget med sin mobil til at illustrere, hvordan retten endte med at tage sig ud. Dette virkede dog til at gøre retterne mere kedelige at se på – farverne flød ud, opløsningen var en smule grumset og somme tider var billederne ikke fokuseret på det vigtigste ved retten. Det besluttede Anna sig for at gøre noget ved. Anna fandt en test af kameraer på nettet, og herfra kunne hun let danne sig et overblik over, hvilket kamera, der var det helt rigtige for hende. Hun valgte et professionelt spejlkamera, og det har hun ikke fortrudt. ”Nu står billedet knivskarpt! Farverne springer i øjnene og alt ser bare meget mere lækkert ud”, fortæller Anna og fortsætter: ”Nogle gange kan man endda se dampen, der stiger op fra maden! Men så skal jeg også skynde mig at tage billedet”, griner den 24-årige madblogger. Anna blev efter et år kontaktet af forskellige firmaer, der ønskede at indgå forretningsaftaler med hende mod at hun ville fungere som promoter for deres forskellige produkter. Anna, der stadig ser madbloggen som en passioneret hobby og ikke som noget, hun planlagde at tjene penge på, har været kræsen i sit udvalg af samarbejdspartnere: ”Der er jo mange af mine følgere, der virkelig lytter til, hvad jeg har at sige. Så derfor, når jeg anbefaler ting, skal det virkelig være produkter, jeg selv kan stå 100% inde for”.

Annas næste eventyr

Selvom Anna valgte en stor del af samarbejdspartnerne fra, tjener hun stadig en god portion på at fremhæve blot en udvalgt skare af produkter. Hun har i dag skrottet fritidsjobbet som tjener, da hun selv tjener mere end rigeligt på sit blogeventyr. Anna regner heller ikke med, at bloggen er færdig med at vokse. Hun håber på at kunne fortsætte foretagenet efter hun afslutter sin uddannelse, hvor hun forhåbentligt kan indarbejde de kompetencer, hun har lært af studiet. ”Det ville være for fedt at leve af at gøre det, jeg gør som en hobby nu, men jeg er forsigtig med at håbe på det. Selvfølgelig har jeg da en lille drøm om at kunne komme til at leve af det engang, måske udgive en kogebog, men lige nu er jeg bare rigtig glad for min lille hyggeblog”, afslutter Anna med et smil.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *